Varsling af prisstigning pr. 01-07-2022

Varsling af prisstigning pr. 01-07-2022

18. marts 2022

Stigende gaspriser giver højere fjernvarmepriser i Vejby-Tisvilde.
Prisen på naturgas er steget markant på globalt plan gennem det seneste år, hvor gasprisen har taget nogle voldsomme spring. Det får nu konsekvenser for fjernvarmeprisen i Vejby-Tisvilde.

Hvor meget stiger fjernvarmeprisen?
Prisen pr. MWh stiger fra 01-07-2022 fra 750 kr. inkl. moms til 1.125 kr. inkl. moms.
Det svarer til en stigning på 50%.

Da budgettet for 2022/2023 ikke er færdiggjort endnu, kan den endelige pris variere – dette vil kunne ses på den nye aconto-rate, der udsendes sammen med årsopgørelsen i starten af september 2022. Vi forventer ikke, at prisen vil overstige kr. 1.125 inkl. moms pr. MWh.

Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at der også sker en ændring i vores afregning af den faste afgift. Dette blev varslet på generalforsamlingen, der blev afholdt d. 26-10-2021.

Tjener Vejby-Tisvilde Fjernvarme penge på stigningen?
Nej. Vejby-Tisvilde Fjernvarme drives efter ”hvile i sig selv ”-princippet, hvor udgifter og indtægter balanceres år for år.

//